6) Jagt og erotik: Som både tegnefilmene og the Marvelettes ved, sker det, at jægeren bliver fanget af byttet. Referencen til en kærlighedssang er ikke tilfældig. Viser tegnefilmene jagtens struktur i sig selv, idet jagten dér er bogstavelig, gælder strukturen lige vel for de semantico-narrative områder, hvor jagten er metaforisk, e.g. erotikken: Forføreren er en jæger; den, der skal forføres, et bytte. Også den metaforiske jæger har voldens og listens to strategier til sin rådighed, og han kan vælge at nedlægge byttet i en voldtægt eller i en forførelsesakt. Men selv om det sidste vælges, må den endelige nedlæggelse af byttet ske i samlejets voldsakt, der hvor lidt ”voldelig”, dvs. på byttets side ufrivillig, den end er, ligner en brydekamp og nødvendigvis er fysisk på en helt anden måde end forførelseslistens mere subtile manipulationer, hvis mål netop er at få byttet til at opgive sin modvilje og overgive sig frivilligt, som man siger, på samme måde som osten skal lokke musen til fælden. Disse manipulationer kan gå så langt som til tilfælde af såkaldt ’sex/rape by deception’, se her, hvis grundlæggende træk er forklædningslisten med dens skel mellem væren og fremtræden, som vi allerede har analyseret.
Imidlertid kan det indtræffe, at den tiltrækningskraft, som forføreren forsøger at udøve på sit bytte, pludselig stråler ham i møde fra byttet selv, og da er det, at han selv bliver ”fanget af byttet”. Just dette overgår ulven i den berømte scene 2:30-3:47 i Tex Averys Red Hot Riding Hood (1943). Nu holder lighederne mellem erotik og jagt dog op. For hvor den af sit bytte jagede jægers almindelige reaktion vil være at flygte, vil den af sit ”bytte” forførte forførers almindelige reaktion snarere være at opsøge byttets/jægerens nærhed og om muligt intensivere forførelsen af det enten ved hjælp af list, som ulven da også gør i Red Hot Riding Hood, eller ved hjælp af vold, som bedstemoderen i samme film gør[1].
Det er denne forskel på erotikkens metaforiske jagt og den bogstavelige jagt, som Artemis giver Aktaion en hård lektie i myten om dem. Aktaion, der er ude at jage (bogstaveligt), bliver selv erotisk indfanget af synet af den nøgenbadende Artemis, som derefter med al ønskelig tydelighed viser, at hun er jagtens og ikke erotikkens gudinde ved bogstaveligt at forvandle Aktaion til det, han allerede metaforisk er blevet: et byttedyr i hendes vold. (Se her og her for Tizians klassiske version af hændelsesforløbets to faser.) Denne forskel på erotik og jagt skyldes selvfølgelig, at erotikken i sidste ende ikke er et spørgsmål om liv og død eller byttets overlevelse. Men den skyldes også, at den form for tiltrækning, som erotikken hviler på, ikke har plads i det bogstavelige jæger-bytte forhold. Og den skyldes, at jagten ikke tillader erotikkens mulighed for gensidig tiltrækning.
Det synes, at der i erotikken er to måder for jægeren at være tiltrukket af byttet på. Den ene udgøres af den professionelle forfører, der bevarer kontrollen over jagten/forførelsen og sig selv. Den anden er, når forføreren er blevet fanget af byttet, og det vil sige tiltrukket af det på en måde, der får ham til at miste kontrollen over jagten/forførelsen og sig selv[2]. Om end Melvilles kaptajn Ahab viser, at denne mulighed kan realiseres inden for jagtens domæne, er den ikke udnyttet i tegnefilmene. Her sker det langt snarere, at forførelsen udnyttes af byttet som en liststrategi, der kan uskadeliggøre jægeren, netop fordi dennes interesse nu indfanges af et andet objekt og selv bliver dettes bytte. Snurre Snup udsætter Elmer Fjot, Beaky Buzzard så vel som den oppustede frikadellesanger Giovanni Jones for dette, idet han udnytter deres derved opståede blottelse. Den erotiske forførelse af jægeren er et led i byttets forsøg på at vende rollerne om og gøre jægeren til det ny bytte. I The Bodyguard (Hanna & Barbera, 1944) udnyttes det særligt ironisk. Da Tom synes definitivt at have fået skovlen under Jerry, afledes hans opmærksomhed i et fatalt øjeblik af en lækker og forbispankulerende hunkat, og da han fløjter efter hende, får fløjtet i stedet tilkaldt Jerrys bodyguard, Spike, der med det samme slår Tom ned. Ganske vist er forførelsen af Tom her ikke et led i Jerrys strategi – hans sejre skyldes lige så ofte held eller Toms inkompetence som egen snedighed –, men det fatale fløjt viser med al tydelighed jægerens blottelse, når hans erotiske instinkter har besejret hans jagtkoncentration. Snurre Snups hidkaldelse af en tasmansk hundjævel i The Devil May Hare (5:42-6:40) viser det samme.
De forholdsvis få steder, hvor tegnefilmene mere direkte tematiserer erotisk tiltrækning i dens egen ret – for eksempel The Zoot Cat (Hanna & Barbera, 1944) og føromtalte Hare Splitter –, udfyldes filmen ikke så meget af scener af kurmageri som af de to rivalers indbyrdes kamp om adkomst til den attråede. I rivalernes forsøg på at udslette hinanden kommer denne kamp til at ligne en jagt med gentagne omvendinger af forholdet mellem jæger og bytte. I den ovenfor nævnte Springtime for Thomas går det ligefrem så vidt, at jagten mellem Tom og Jerry slet ikke kan komme i gang, fordi Tom fra begyndelsen af er tiltrukket af den dejlige Toodles, hvorfor jagten må erstattes af to rivalers kamp om et objekt.
[1] Både vicomte de Valmonts og marquise de Merteuils adfærd i Stephen Frears’ uomgængelige filmatisering af de Laclos’ Farlige forbindelser (se her og her) peger dog på en anden mulighed, idet de begge for ikke selv at blive bytte modsætter sig den tiltrækning, som det originære bytte udøver på dem. De stritter udomesticerbart imod at være blevet fanget af byttet, og netop denne modstand fører så til deres sejr i forførelseskampen, men også til deres nederlag i livet: De får det, som de ville have det, men ikke som de ”egentlig” ønskede det, fordi de sætter deres vilje ind på at opretholde en fremtrædelsesidentitet som jæger og forfører og ikke accepterer deres værensidentitet som bytte og forført.
[2] Det er således med en pervers ironi, at Valmont i Farlige forbindelser med de sidste, lasede rester af sin selvkontrol, bryder med den Madame de Tourvel, han mod sin vilje er blevet forelsket i, ved at gentage ordene: ”It’s beyond my control.”