Bestemmelse af formålet for en teori om de skønne kunster – Karl Philipp Moritz

Ukendt kunstner: Karl Philipp Moritz som skønheden selv (uden år)

Denne gang en lille oversættelse i forlængelse af sidste gangs tema om Karl Phillip Moritz:

Bestemmelse af formålet for en teori om de skønne kunster (1795)  

Det skønnes fuldstændige begreb forudsætter en teori om de skønne kunster forenet med betragtningen af de fortræffeligste kunstværker selv: for lod dette begreb sig give fuldstændigt i få ord, så ville ingen udførlig teori om det skønne være påkrævet. Alt, hvad der kan siges om det skønne, må altid komme tilbage til dette;

1.) at det skønne stiller mere orden, overensstemmelse og dannelse frem [darstellt] for os i et lille omfang, end vi eller sædvanligvis kan opfatte rundt omkring i det store hele, der omgiver os. Og at altså

2.) det skønne er så meget desto skønnere, jo mere det store, os omgivende hele trænger sig sammen og spejles i det. For så vidt nu også

3) ethvert skønt kunstværk mere eller mindre er et aftryk af naturens os omgivende, store hele, må det også betragtes af os som et for sig bestående hele, der ligesom den store natur, har sit endemål i sig selv og er til for sin egen skyld. Og kun betragtet på den måde kan

4.) det skønne i sandhed blive nyttigt; idet det skærper vores opfattelsesformåen [Wahrnehmunsvermögen] for orden og overensstemmelse og hæver vores ånd op over det små, fordi det tydeligt lader os se alt enkelt i det hele og i forbindelse til helet. For nu

5.) at betragte ethvert skønt kunstværk som et for sig bestående hele, er det påkrævet i værket selv at finde [aufzufinden] det synspunkt [Gesichtspunkt], hvorigennem alt enkelt stiller sig frem i sin nødvendige forbindelse til det hele, og hvorigennem det først bliver klart for os, at værket hverken er overflødigt eller mangler noget.

At lære i alle tilfælde at finde dette sande synspunkt for det skønne ville altså være virket for en enhver fuldstændig teori om de skønne kunster.

Oversat efter Moritz, Karl Philipp: ’Bestimmung des Zwecks einer Theorie der schönen Künste’, i: Beiträge zur Ästhetik, udg. Schrimpf, Hans Joachim & Adler, Hans, Dieterich’sche Verlagsbuchhandling, Mainz 1989, pp. 103-4.

Dette indlæg blev udgivet i Æstetik, Billedkunst og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.